mandag den 5. november 2007

Ting 8: I gang med Flickr

8. I gang med Flickr

I denne uge handler 23 ting om Flickr, der er et foto-delings-website, hvor du kan uploade dine digitale fotografier til nettet. Herefter kan du holde dem hemmeligt eller dele dem med f.eks. venner, familie eller kolleger.Billederne kan kommenteres, du kan ordne dem i albums og du kan bruge dem i din blog. Der er rigtig mange muligheder i Flickr, og det kunne blive en af dine favorit-legepladser i 23 ting...

Hvis du vil se et eksempel på, hvordan Flickr fungerer, kan du prøve at besøge Lone U’s album her: http://www.flickr.com/photos/8527585@N03/

Opret en gratis konto hos Flickr
Gå ind på www.flickr.com og klik på ”Sign in” i øverste højre hjørne. (Flickr er en del af Yahoo, så hvis du allerede har et Yahoo!ID, bruger du det.) Ellers skal du første gang klikke på ”Sign up” og udfylde en formular med oplysninger om dig selv og oprette en konto for at få et Yahoo!ID. (Genbrug evt. samme password som til din blog m.v., så du bedre kan huske det!). Når du har gennemført indmeldelses-proceduren, får du en velkomsthilsen, hvor du kan læse mere om Flickr.

Upload dine billeder
Du har fået en gratis Flickr-konto, hvor der er begrænset lagerplads. Du skal derfor være opmærksom på, at fotos fylder meget, og du kan få brug for at gøre billederne mindre, hvis de fylder over 5 MB pr. stk. Desuden må du højst uploade 100 MB hver måned.Inden du går i gang er det lettest, hvis du i forvejen har et par digitale fotos liggende på din computer, men man kan også uploade via e-mail eller mobiltelefon. På forsiden af www.flickr.com klikker du på ”Upload photos”, på ”gennemse” og vælger et eller flere fotos på din computer.

Vælg evt. nogle ”Tags” (nøgleord/emneord), der passer til dine fotos.

Du kan vælge, om de billeder, du uploader, skal kunne ses af alle ”public” (standard) eller kun af udvalgte brugere, ”Private”.

Når billederne er uploadet, har du stadig mulighed for at redigere titler, tags og adgang til dem. Der er plads til en god beskrivelse, og det gør også billederne sjovere at se på.

Del billederne med andre
Fik du vist kollegerne fotos fra din seneste ferie? Man kan udveksle fotos i såkaldte ”groups” (grupper). Vi har på forhånd oprettet en sådan fælles side for personalet på Vejle Bibliotekerne på adressen: http://www.flickr.com/groups/vejle_bibliotekerne. Hvis du ikke allerede har fået en invitation til denne gruppe, så skriv til Lone U. på lu@vejlebib.dk.Du kommer ind ved at klikke på linket i invitationen, du får pr. mail.

Send et foto fra din Flickr-konto til personale-gruppen: Klik ind på et af dine billeder på din Flickr-konto, og du kan se en værktøjslinie over billedet. Klik på ”Send to group” og vælg ”Personalet på Vejle Bib...”

Prøv at skrive nogle kommentarer til de andre fotos, der ligger der.

Brug billederne til din blog
Klik igen ind på et af dine billeder på din Flickr-konto, og klik på ”Blog this” i værktøjslinien oven over for at indsætte billedet. Første gang, du bruger funktionen, skal du skrive oplysninger om din blog ind, bl.a. linket. Skriv også brugernavn og adgangskode.

Når du har fået lagt en lille samling af fotos ind på Flickr, kan du lave en lille reklame for den til din blog, en ”badge”. Følg vejledningen her: http://www.flickr.com/badge.gne. Til sidst kopierer du koden ind på din blog under ”Sideelementer”.

Ingen kommentarer: