mandag den 24. september 2007

Ting 5: Personlige forsider

Så er vi nået til ting nr. 5, som handler om at få en personlig Google-side (iGoogle homepage), som er et alternativ til Google Reader. Med en personlig iGoogle homepage kan du have dine RSS-nyheder til at ligge på selve Googles søgeside. En personlig iGoogle homepage kan f.eks. se sådan ud:









Udover at have RSS-nyheder på siden kan du tilføje en kalender, en vejrudsigt og meget mere.

Du går ind på Googles startside og vælger iGoogle i øverste højre hjørne.




Herefter bliver du guidet igennem oprettelsesproceduren, hvor du vælger indhold på din personlige forside. Du kan altid ændre i indholdet senere hen.Tilføj elementer til din personlige forside. Når først du er kommet i gang, kan du tilføje ting ved at trykke på ”tilføj indhold” i højre side. Herefter får du vist en række ting, du kan trække ind på din personlige startside, fx Gmail, Google Groups, dokumenter fra Google Docs & Spreadsheets mv. Hvis du vil have tilføjet RSS feeds, trykker du på ”tilføj indhold” og herefter ”tilføj med webadresse” som står ved siden af søgefeltet øverst på siden.





Design af din personlige forside




Du kan ændre farver og baggrund på siden ved at vælge ”vælg tema” i højre side. Du kan også trække sidens elementer rundt og placere dem lige præcis der, hvor du vil have dem. Hvis du har mange elementer på din personlige startside eller du bare vil have en opdeling af dem, kan du oprette flere faner til din startside. Fx kan du lave en fane med titlen ”IT” og så lægge alle nyhedsfeeds vedr. IT ind på den side.Det kræver lidt indledende tid at sætte sin forside op med lige præcis de ting, der er relevante for en selv – men når det først kører, er det en nem måde at få overblik over alle ens netbaserede tjenester – mails, nyheder, kalender mv.

Ingen kommentarer: