fredag den 28. september 2007

Ting 10: LibraryThing


Ting nr. 10: Lav din egen elektroniske bogreol

Det kan være svært at få plads til alle bøgerne derhjemme på bogreolen – og så må man jo prioritere, og det kan være svært!

Med en elektronisk bogreol på LibraryThing behøver du ikke bekymre dig om pladsproblemer, for her kan du have alle dine bøger samlet.

Når du opretter en konto på LibraryThing, får du dit eget online katalog, hvor du kan tilføje bøger – det kan f.eks. se sådan her ud:






Udover at tilføje bøger danner LibraryThing grundlag for et socialt netværk, hvor du kan se, hvem der har læst de samme bøger som dig.

Din opgave er nu at oprette en konto på LibraryThing, og tilføje min. 5 bøger. Er der nogen, der har læst de samme bøger som dig? Måske du kan finde lidt inspiration i deres LibraryThing?

Har du brug for at vide lidt mere, før du kaster dig ud i det? Så kan du få en lille rundtur her.

Det praktiske


Gå ind på LibraryThing.com og opret dig som bruger, det gør du helt enkelt ved at vælge et ”brugernavn” og en ”adgangskode”, og så er du klar til at gå i gang.

For at tilføje bøger vælger du "Tilføj bøger".









Bare skriv nogle ord fra titlen, et forfatternavn eller et ISBN.
Du behøver ikke selv skrive alting ind. LibraryThing får de rigtige oplysninger fra Amazon og fra mere end 82 biblioteker over hele verden, inklusive det amerikanske Library of Congress.
Bare klik på bogen, så er den tilføjet dit katalog.


I skrivende stund er det endnu ikke muligt at tilføje danske bøger ved at indtaste ISBN nummer, det kan du til gengæld, når det gælder engelske/amerikanske bøger. Skal du tilføje danske bøger skal du søge på forfatter og titel. For at få titler fra det Kongelige bibliotek skal du først klikke på "vælg fra 82 andre kilder fra hele verden" og dernæst det "Kongelige Bibliotek".








Hvis du ikke kan søge en bog frem, kan du tilføje den manuelt ved at klikke på: "tilføj bogen manuelt".

Ingen kommentarer: