tirsdag den 4. december 2007

Ting nr. 11: Netmusik på din Mp3-afspiller

Hver afdeling/centerbibliotek har i denne uge fået 1 stk. MP3-afspiller udleveret.
Den skal I deles om, når I prøver Ting nr. 11: Netmusik på MP3-afspiller.

Om Bibliotekernes Netmusik
Vejle Bibliotekernes Netmusik kan du downloade musik til din PC – og til MP3-afspilleren.
Se en kort vejledning på Vejle Bibliotekernes hjemmeside - og læs evt. mere i hjælpemenuen på netmusikken.

Om MP3-afspilleren
Du tænder MP3-afspilleren på knappen i venstre side - skub den ned, og afspilleren tænder. Du slukker afspilleren på samme måde.

Når man vil kopiere musik over på afspilleren fra PC’en bruger man det medfølgende USB-kabel.
Efter tilslutning med USB-kablet kommer der i ’Denne computer’ et nyt ikon, der ser sådan ud:





MP3-afspilleren vil ved tilslutning foreslå dig at finde musikken på din PC. Du kan evt. blot trykke Annuller til denne funktion.

Mp3-afspilleren fungerer ligesom en ekstra hukommelse i PC’en. Du kan trække MP3-filer over i den, ligesom i PC’en, eller du kan vælge ”Gem som” og få MP3-afspilleren frem i den sædvanlige oversigt over mapper.

Prøv at åbne afspilleren i ”Denne computer” (dobbelt klik) - og du ser nu afspillerens harddisk. Dobbeltklik på den. Nu kommer der en masse mapper frem. Her vælger du så den mappe, som du synes passer til det, du vil kopiere ind. Lav evt. dine egne mapper, ligesom på PC’en.

Når du har flyttet musik over i en mappe på MP3-afspilleren, så lytter du til den med de medfølgende hovedtelefoner (brug evt. dine egne.)







Midt på afspilleren er der et lille joystick, der kan skubbes i alle retninger. Her styres menuen på skærmen. Vælg en funktion ved at trykke på joysticket.

Til højre på afspillerens forside er der to funktioner. Øverst afspil og pause – nederst en returknap, der bruges, når du vil baglæns i menuen på skærmen.


Netmusik på MP3-afspilleren
Netmusikken er i et fil-format, der hedder WMA. Filerne er kopibeskyttede, og de skal derfor have en behandling (synkronisering) for at komme over på MP3-afspilleren.

Du gør sådan:
Tænd for din Windows Media Player (version 11), mens MP3-afspilleren er tilsluttet din PC. Klik på fanen Synkroniser. Windows Media Player viser nu afspilleren – og derunder et felt, hvor man kan trække filer over i og få dem synkroniseret til afspilleren. Samtidig med synkroniseringen, bliver musikfilerne så lagt ind på afspilleren.

Ingen kommentarer: